Immediat-protese efter tandudtrækning
Vi hjælper dig med en midlertidig protese
Skal du have trukket dine tænder ud for at klargøre munden til en protese, kan du umiddelbart efter tandudtrækningen få indsat en såkaldt immediat-protese – og det kan vi sørge for.
Vi er specialister i tandproteser, og vores tandklinik ligger i Middelfart, så du nemt kan komme dertil, uanset om du kommer fra Assens, Fredericia eller Nordfyns kommune.
Hvad er en immediat-protese?
En immediat-protese er en midlertidig tandprotese, som du kan få indsat, hvis du gerne vil undgå at være tandløs, efter du har fået trukket dine tænder ud hos tandlægen. Denne tandprotese hjælper med at hele gummerne og stopper også eventuelle blødninger. Den kan anvendes, mens du venter på, at sårene heles, og du derefter kan få en mere permanent løsning.
Løbende tilpasning af protesen er vigtig
Det er vigtigt, at din immediat-protese bliver tilpasset dine gummer løbende under helingsprocessen, fordi dine gummer og mundforhold generelt vil kunne ændre sig i løbet af denne periode. Ved løbende at tilpasse protesen sikrer du, at protesen altid føles behagelig i munden, og at den samtidig også fungerer, som den skal.
Vi sørger for at tilpasse din immediat-protese løbende over de næste seks måneder, fra du har fået trukket tænderne ud. Her anvender vi et midlertidigt materiale, og når de seks måneder er gået, skal protesen rebaseres for at tilpasse gummen efter ophelingen.
Kontakt os og hør mere om en immediat-protese eller få en pris
Vi hører gerne fra dig, hvis du ønsker at høre mere om lige netop denne protese eller en af vores andre proteser, eller hvis du kunne tænke dig informationer om vores priser.
Ring til os for tidsbestilling eller yderligere informationer på telefon 6441 2626 eller skriv til vores e-mail lisealfi@mail.dk.